Odense: Fakta, historie, transport og aktiviteter

Odense er Danmarks tredjestørste by og hjemsted for en masse interessant kultur. Trods en rig historie og interessante moderne aktiviteter er Odense stadig en undervurderet by – i hvert fald når vi sammenligner med København og Aarhus.

For at sætte lidt mere fokus på Odense har vi udarbejdet denne artikel, som går i dybden med byen. Du får spændende informationer om Odense og bliver introduceret for nogle facts, som du måske ikke kendte før. Desuden guider vi dig igennem transportmulighederne og løfter sløret for tre af byens bedste aktiviteter – samt meget mere!

Odense i tal

Statistikker siger meget om en by, og det er også tilfældet for Odense. Vi mener umiddelbart, at disse tal siger en del om Odense:

• Odense er den tredjestørste by i Danmark og den største på Fyn.
• Selve byen har 179.601 indbyggere, men kommunen har 204.182 (ifølge nye målinger fra 2019).
• Danmarks mest kendte forfatter, H.C. Andersen, blev født i Odense i 1805.
• H.C. Andersens to museer i Odense modtager godt 120.000 besøgende om året.
• Odense har 20 internationale venskabsbyer – heriblandt Trondheim, Kiev og Columbus.
• Der er omtrent 22.000 unge, der studerer på Syddansk Universitet i Odense. Det er altså en af Danmarks største studiebyer.

Ukendte facts om Odense

De fleste ved godt, at H.C. Andersen er født i Odense, og at byen er den største på Fyn. Men hvad med nogle lidt mere ukendte facts om Odense, som også er værd at kende til? De er bestemt også værd at se nærmere på.

Først og fremmest er Odense en af de ældste byer i hele Skandinavien. Odense blev for første gang nævnt skriftligt i 988, men byen er formentligt endnu ældre. Der er i hvert fald arkæologiske tegn på, at området har været beboet i noget længere tid.

Odense-1

Selve ordet “Odense” er et ord, der kommer fra vikingerne. Man mener, at det kommer fra “Odinsø” og at guden Odin skulle have boet i byen. Det er selvfølgelig en legende, men ikke desto mindre ret interessant! Odense er i forvejen en rigtig vikingeby, hvor der er mange attraktioner fra Vikingetiden.

Lige siden byen blev grundlagt har det været en af de førende byer i Danmark. Ved H.C. Andersens tid var Odense den næststørste by i Danmark og han kaldte den selv for “Lille København”.

Odense oplevede enorm vækst igennem 1800-tallet på grund af industrialisering. Selvom byen også var i befolkningsvækst i 1900-tallet, blev den overgået af Aarhus som Danmarks næststørste by. Aalborg er til tider også kommet tæt på. I dag er det dog den tredjestørste by i Danmark, hvilket er imponerende. Da der altid er mange spændende aktiviteter i Odense, er det bestemt også en af de mest livlige byer i landet.

Odense Lufthavn: Alt du bør vide

Odense har en lille lufthavn, der kaldes Hans Christian Andersen Lufthavn. Den ligger godt 10 kilometer nordvest for byens centrum.

Det er den primære lufthavn på Fyn, og der er både indenrigs- og udenrigsruter. Den blev bygget i 1940’erne, men har aldrig været den primære lufthavn i Danmark. I dag er det den ottendestørste, så den halter tydeligt bagefter de andre danske lufthavne. Det skyldes formentligt, at Billund Lufthavn dominerer trafikken i den syddanske region.

Dog kan du flyve til lande som Italien, Frankrig og Tyrket fra Odense lufthavn. Det er primært rejsebureauer, der arrangerer ture fra Odense.

Odense-2

Det er dog mest populært blandt beboerne i Odense at tage til Billund eller København for at flyve til udlandet.

Hvis du som dansker skal til Odense, giver det altså bedst mening at tage toget. Odense har nemlig en stor station og der er DSB-forbindelser mellem Odense og alle andre større byer i landet.

Transport: Billetter og priser i Odense

Togbilletter til og fra Odense kan variere meget i priser. Hvis du får fat i nogle Orange-billetter hos DSB kan du billigt rejse til og fra byen – selv fra lange distancer.

Hvis du vil rejse rundt med bybusserne i Odense, koster det mindst 18 kroner per billet og det kan gå endnu højere op alt efter antallet af zoner. Fynbus og DSB har prisoversigter på deres hjemmesider.

Du kan dog altid få et periodekort eller et rejsekort, hvis du ofte tager offentlig transport. På den måde er der penge at spare.

Det er også populært at cykle i Odense – præcis som i resten af landet. Hvis du har en cykel med dig, kan du altså også sagtens komme nemt rundt i byen.

De 3 bedste steder at besøge i Odense

Hvis vi skal anbefale de 3 bedste steder at besøge i Odense, så er det nok H.C. Andersens Hus, Odense Zoo og Den Fynske Landsby. Det er dog svært at kun at vælge tre, da Odense har rigtigt meget at byde på. Men lad os fortælle lidt mere om, hvorfor disse formentligt er de bedste.

H.C. Andersens Hus er der selvfølgelig ingen vej udenom. Historisk er han den mest kendte dansker, og det faktum at han kommer fra Odense sætter selvfølgelig sit præg på byen. Hans hus og museum er de primære attraktioner i Odense, og det bør absolut opleves, hvis du kommer forbi byen. Huset er velbevaret og ligger centralt i byen. Det indeholder en samling af hans værker, og det er generelt bare en dejlig oplevelse at se huset.

Odense Zoo er en af de klart bedste zoologiske haver i Danmark. Det er en oplevelse, der egner sig til alle – mænd såvel som kvinder, unge såvel som ældre. Der er en rigtig god infrastruktur, og du kan møde nogle virkeligt spændende dyr. Det er muligt at være med til fodring af giraffer og komme helt tæt på. Hvis du booker billet til Odense Zoo på internettet, så får du 10% i rabat!

Odense-3

Den Fynske Landsby må heller ikke undervurderes. Det er et stort frilandsmuseum, der viser, hvordan byen engang var. Store dele af landsbyen er lavet med fokus på H.C. Andersens tid. Der er mange aktiviteter i landsbyen, og du kan få at se, hvordan folk levede og arbejdede i 1800-tallet i Odense. Bør absolut opleves, for det er meget idyllisk!

Forslag til flere seværdigheder

Udover vores 3 yndlingsattraktioner i Odense har byen også meget mere at byde på. Hvis du har tid til det, bør du også opleve følgende:

• Skt. Knuds Kirke – Odense Domkirke
• Vikingemuseet Ladby
• Brandts kunstmuseum
• Mediemuseet
• Jernbanemuseet
• Odins Odense
• Det gamle kvarter
• Egeskov Slot

Konklusion

Odense er en by, der egner sig rigtigt godt til de eventyrlystne turister. Det meste af byen kan ses på bare en enkelt dag, så der er ingen undskyldning for ikke at tage til Odense! Byen er utrolig idyllisk og har mere at byde på, end man først skulle tro. Tag en endagstur eller weekendtur til Odense og nyd det!

Læs også: Ribe, København, Aarhus, Aalborg.